Aortastenose er en almindeligt forekommende og invaliderende sygdom, der forkorter patienters forventede levetid dramatisk, når først symptomerne udvikler sig1

Ikke desto mindre forbliver mange  patienter udiagnosticerede, mens andre ikke henvises til behandling, straks diagnosen er stillet. Læs mere om  betydningen af aortastenose, demografien bag  samt den afgørende lægefaglige  indsats, der er behov for i forbindelse med opdagelse, diagnosticering og behandling af aortastenose.

1 ud af 8 personer over 75 år er påvirket af aortastenose2

Både i Europa og Nordamerika er aortastenose den mest almindelige indgrebskrævende hjerteklapsygdom blandt ældre, og forekomsten er fortsat i stigning på grund af den generelle ældning af befolkningen.3

Forekomsten af aortastenose stiger med alderen og er mærkbart højere blandt ældre (65 år og derover). Epidemiologiske studier viser, at forekomsten af aortastenose hos patienter over 75 år stiger til en ud af otte.2

Aortastenose begrænser typisk almindelige dagligdags aktiviteter4

Patienter med svær aortastenose udvikler typisk symptomer, de begrænser dem i deres dagligdags aktiviteter.4 Mange patienter kan dog i første omgang fremstå asymptomatiske, fordi de tilpasser deres livsstil for at minimere symptomernes betydning for deres hverdag. En motions kan afsløre symptomer hos op til 37 pct. af patienter med svær aortastenose.5

Patienter fortæller ikke af sig selv om deres symptomer

Det første skridt i behandlingen af aortastenose er at konstatere sygdommen, men mange patienter er så vant til at kompensere for deres symptomer, at de ikke uopfordret nævner dem ved lægebesøg.

Har patienten haft specifikke symptomer som f.eks. åndenød ved anstrengelse, hjertesynkope eller angina pectoris? En grundig samtale med patienten kan give vigtige fingerpeg om en eventuel aortastenose.

Patienter med svær aortastenose har en stærkt reduceret forventet levetid, med mindre de kommer i behandling1

En patient kan leve med asymptomatisk aortastenose i mange år, men behovet for behandling bliver akut, så snart symptomerne debuterer.

Når symptomerne som beskrevet ovenfor viser sig, nedsættes patientens forventede levetid markant.1 Uden aortaklapudskiftning er overlevelsesraterne for patienter med svær aortastenose så lave som 50 pct. to 2 år efter symptomdebut og 20 pct. 5 år efter.6

Skønt behandling kan forbedre overlevelsesraten, kommer flertallet af patienter med svær aortastenose ikke i behandling4, 7-12

På trods af de dårlige udsigter for ubehandlede patienter med svær symptomatisk aortastenose og den markante indvirkning på livskvaliteten, modtager en stor del af patienterne ingen behandling. Adskillige studier har påvist dette og peger i retning af, at mindst 40 pct. – måske helt op til 60 pct. – af patienterne ikke får foretaget aortaklapudskiftning.4, 7–12 Mange af disse ubehandlede patienter med svær aortastenose ville opnå en bedre livskvalitet og længere forventet levetid med aortaklapudskiftning.13

Praktiserende læger spiller en afgørende rolle i forbindelse med henvisning af patienter til diagnosticering hos en kardiolog, og det er afgørende, at de er opmærksomme på betydningen af at undersøge for, samt straks henvise ved mistanke om, aortastenose.  

 

 

www.lyttilmithjerte.dk